14 timer er lang tid, især hvis 10 af dem er i det samme fly. Det var dog nok værst af rygerne der ikke syntes om den rene luft i så store mængder. Rejsen forløb uden de store problemer, vi fik alle med fra Danmark og der manglede ingen pas eller personer da vi kom til Billund lufthavn. Først da vi landede i Amsterdam indså vi at vi havde en smule travlt. Vores fly var efter papirene begyndt at boarde 40 minutter inden vi landede og vores 2 lærer havde endnu ingen biletter til den sidste del af turen. Med lidt fart og held var flyet dog en halv time forsinket og der var derfor ingen problemer.
Flyet klarede det også helskindet over atlanten til Seattle international airport. Her blev vi mødt af en lidt anden sikkerhed end de kvindelige vagter der så fint kropsvisiterende os i Billund. Selvom papirene var i orden var en af os så heldig at blive trukket med til et rutinetjek som nok nærmere mindede om et krydsforhør i en større mordsag i Danmark.
Vi blev modtaget i lufthavnen af en repræsentant fra North Seattle Community College hvor vi skal gå de næste 3 uger og kørt i bus til skolen. Vi blev i bussen mødt af en frisk amerikansk kvinde der gerne ville høre alt om vores tur. På skolen blev vi mødt af en ny person som skulle fortælle os kort omkring de generelle retningslinjer der var når vi skulle ud til vores host families.
Efter dette blev vi lige så roligt hentet af vores familier der alle var friske og vi blev modtaget rigtigt positivt.
Jeg vil hurtigst muligt opdatere bloggen med billeder (Der er på nuværende tidspunkt taget omkring 1000 billeder og mindst et par timers film) og så vil folk have mulighed for at skrive omkring deres familier og personlige oplevelser.
Der vil også komme en opdaterings omkring vores sightseeing hvor vi var ude og se en del af de store turist attraktioner i Seattle i de populære duck rides som i nok skal høre meget mere om.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar